En hvid rytter i den silende regn
Endnu engang går tankerne til Larraine
Under den kolde harnisk er hun varm og våd
Så er hun igen tvunget til at vågne til dåd
En tanke på alle disse mange spildte år
Ingen tid til at slikke sine sår
Omk : Vågne op, mine vagttårne brænder
Jeg kan ikke længere tro mine frænder
Så er det nu alle mine masker render
Jeg må vågne, mine vagttårne brænder
Den evindelige skyttegravskrig
Hvornår, hvornår vil lykken stå hende bi
Stille under hun sig over at hun stadig bliver
Med et suk, opdager hun at safterne driver
Som en sporhund må hun finde stien
Gid fanden have alt om intrigen
Gommen kom fra Burgand
Hun troede det var tider med tant og fjant
Men den ung bejler var alt for varm
Han ville have både sjæl og barm
Til ham der kærtegnede hendes lige nu
Sagde hun stille hvem er du
Jeg er den der skal give dig evigt lys
Jeg er den varme der skal give dig dit gys
Jeg er den ild der skal slukke din flamme
Stol på mig, du skal ikke være bange
Med vold tog han hende som sin mage
Kun asken til vinden lod han tilbage