Jeg går stille mod strømmen.
Langt væk fra Corona's ensomme vandring.
Bevæger mig væk fra mareridts drømmen,
og en global umenneskelig forandring.
Menneskeheden forlader stille vores klode,
Mange rejser mod det underjordiske rige,
og frygten ligger tungt i mit hoved',
Jeg kan dog hverken råbe eller skrige.
Men der kommer endnu en dag
hvor jeg nok kan slippe af med skrækken.
Jeg er trods alt mere stærk end jeg er svag,
selvom det fortsætter op ad bakken.
Når vi kommer om på den anden side
og er sluppet fri af denne krise,
så tror jeg alle levende vil vide,
at vi både jord og liv skal prise.