Vi stod som stolte træer
hvor nøgne sorte grene
tykke, tynde, lige og krogede
rakte mod himlen
krævede at vokse nu
ud i det uendelige
Vi er som sivene ved søen
bøjer i vinden og hvisler
når den usynlige fjende
skjult i storm og orkan
prøver at æde verden
i søgen efter uindskrænket magt
Vi er som den unge skov
skrøbelige og søgende træer
rækker efter lyset
som fødes et sted bag stjernerne
det rammer dig og mig
når hjertet er åbent
og øjet kan se
Fjenden vi ikke kan se
puster sig op
og mærker sejrens sødme
Coronahæren bliver synlig
vi har den lige på kornet
og får den til AT LUKKE NED
Vi står som stolte træer
med grene tynde som tråde
det sparsomme løv
lyser og bevæger sig
og kysser vinden
som synger en sang om frihed