Jeg trækker mine fødder i sandet
Bange for ikke at kunne finde hjem
Hvor jeg skal hen ved jeg ej
Kan man fare vild når man ikke har et mål
Når tilbage ikke længere er en mulighed
Og man ikke har en destination
Eller er man så netop, faret vild
Jeg spejder udover havet ved min side
Bølgernes brusen kalder mig ud
Jeg ved at der venter mig fred
Men til hvilken pris tænker jeg
Er det at vælge fra, eller er det
I virkeligheden at vælge til
Fortvivlet skal jeg træffe et valg
Stormen fra oven skubber mig mod land
Ind mod klitternes tryghed og omsorg
Ind mod græsset der danser i vinden
Træernes sure æbler, skove fulde af skrald
asfaltens larmende tomhed
Havets stille ro eller livets luner
Hvad skal jeg vælge og hvor skal jeg bo
Er det nok at kunne elske
Skal man ikke netop kunne trøste
Kunne forme et værdigt menneske
Kunne guide når livet bliver hårdt
Kunne inspirere og være et forbillede
Kunne tænde et lys når mørket sænker sig
Et menneske som man kan være stolt af
DET er mit barn, bygget i mit billede
Ham er jeg stolt af, og han af jeg.