Vi tror med tiden,
har vi behersket livet.
Men i sidste ende,
bliver vi magtesløs over
en fysisk tilstand,
som er uforenelig med
vores indsigt og sind.
Mod en bestemt skæbne,
ender vi alle sammen på,
den samme endestation.
Med et bedre klarsyn for livet,
lever vi alligevel afmægtigt,
med et skrøbeligt tomt skelet,
som vi ikke kan fornægte at have.