Lærerne:
Hun kom hertil for et år siden
Agnes
Som en mus trådte hun ind ad døren
Og sådan forblev hun
Vandrende i hendes egen osteklokke
*bank bank* på det tykke glas. Intet svar
Snakken gik blandt os lærere;
Osteklokken skulle væk
Ej fjernes, men splintres i tusinde stykker
En udvej til en fastlåst og sammenfiltret ærteblomst
Åbningen til at flette sig sammen med de andre og danne én klump, ikke to
Tiden gik
Dagene passerede
Gruppearbejdet sat i gang. Ærteblomsterne sad fordelt
Alene sad musen - igen
I en bue fløj jeg udenom hende
Betragtende kiggede jeg hende over skulderen
Ikke for at dømme
Eller påpege fejl
Men for at hun vidste jeg var der
Så hun vidste, hun kunne bruge min gren, til at kravle på
Musen stivnede - bemærkede jeg var til stede - fortsatte
Første revne på osteklokken
Fælles tog vi gruppearbejdet op på klassen
Bla bla bla. Bla bla bla
Åbnede gab og vilde blikke
Stilhed
Én lukket mund, to afvigende øjne
"Hvad er du kommet frem til Agnes"?
Forsøgte at få stemmen til at lyde imødekommende - lykkedes det?
En mumlen forlod hendes mund - korte, lange ord kom snigende
Smilede ved tanken
Et stykke glas havde ramt gulvet
*kling, kling*
Splintrede
Hullet stort nok til at sno sig ud
Mulighed for at danne én klump - ét fællesskab