Håb og håbløsheden river i mig, som endeløse krige
Så hvilken virklighed skal jeg vælge, hvilken skal jeg tie
For hvorfor lytte til det indre
når det imploderer, stikker, svindler
Når tankerne syntenseres fra en fortidsskygge
Et hult og sort hul i at dykke
Endeløs og eskalerende, accelererende og eroderende
Håb og håbløsheden river i det indre
kæmper om pladsen til smerten at lindre
De pendulerer mellem to virkelighed
skal jeg mig overgive eller vil håbet mig fremad lede
Håb og håbløsheden tvinger tankerne i ring
Endeløs og eskalerende, accelererende og eroderende
Jeg forsvinder ind i det sorte hul