Nu skal jeg lære dig.
Hvordan du burde have behandlet mig.
Du skulle have været betænksom og rar.
Ikke behandle mig, som en forpullet nar.
Du har virkelig gjort mig til grin.
Og behandlet mig som et fordærvet svin.
Jeg gjorde mit, for at du kunne føle dig beskyttet.
Men i stilhedens larm, blev jeg selv udnyttet.
Jeg vidste det ville ske.
Det burde jeg kunne se.
Jeg troede du havde følelser for det forhold.
Men i virkeligheden var du bare iskold.
Du har behandlet mig som jordens skidt.
Imens jeg har smagt på urretfærdigheden, grædt og lidt.
Hvordan ku' du retfærdiggøre det overfor dig selv?
Kaste alle følelser op, og bagefter slå dem ihjel.
Du holdte det hemmeligt og har mig intet fortalt.
Men alligevel prøver jeg, at tilgive dig for næsten alt.
Hver eneste nat triller våde tårer ned af min kind.
Dybe, forrådte sylespidse mod mit inderste sind.
Jeg har syndet og ofret så meget.
Men du har kynisk bare givet mig, "Nej'et".
Selvom du har givet mig så meget skade.
Vil jeg dig aldrig fornægte eller hade.
Du til hver en tid i mit hjerte bor.
Men du har misbrugt min tillid omkring de 'Gyldne' ord.
Op mod himlen - Vi ses jo nok oppe i det blå.
Tiden tikker og du har sat mit hjerte i stå.
Jeg glæder mig til at komme væk fra det her sted.
Hvor hverken mine følelser for dig eller jer andre skal med.
Håber jeg vil ske snart.
Det kunne være så rart.
Men kære M. det slutter her.
Mit håb er slut og jeg kan ikke mer'.
Tak for de gode og dårlige tider.
Kig fremad og kom videre..
Tak for tiden.