Her kommer da en fabel:
Moraliserende som en sabel.
Den skærer igennem og deler skidt fra snot.
Hvem siger ikke at det er godt?
En fabel der fortæller:
Om livet der skulle være så godt.
Ukrudtets dronning, som bryster sig:
Af hendes store hjerte for børnenes skyld.
Men i virkeligheden er hun blot samfundets byld!
At imens hun sit ukrudt spreder:
Om Livets Træ, der er vort samfund!
Ukrudtets dronning er ikke Hendes Ærede Majestæt.
Nej Ukrudtets dronning laver blot med sin tale plagiat!
Frk. eller Fru. Titler kan ej hjælpe Fru. Ukrudt nu!
Hun kalder sig "Børnenes Statsminister".
Dog kun hvis de er danske,
og snart bliver det vel et krav, at de spiser medister.
For med Fru. Ukrudts rødbrune politik.
Følger alle blindt med i hendes trav,
som var det dog et krav.
Et krav om tvang: Til Helvede med børns ve og vel.
Fru. Ukrudt mener jo at familier ikke kan selv!
Hvad er bedre end en tåbe:
Det er folk der end ikke stiller sig op, for at råbe.
Som bare følger med i flok:
Og stopper ej når folk skriger stop!
For snart de befolkningen deler:
I dem der går med brun skrårem og seler.
Samt dem der spørger:
"Hvorfor er der ingen der tøver?"
"Hvordan kunne dette ske?
At historien gentaget blev?"
D