De har glemt hvem de var engang
Hver især
Hver for sig
Og tillægger det ikke længere nogen betydning
Hun definerer deres fælles liv nu
Som et stykke stramaj at brodere efter
Broderer hun deres skæbne
Huset engel !
Som tørster efter skønhed og orden
Som helst vil undgå livet i folderne
Han kan lide at hun gør krav på ham
Han har brug for sin dukkefører
Han kaster sig gerne ud på dybt vand for hende
Han er hverken bange for huller eller mellemrum
Et umage par
En selvudnævnt muse
En uddød trapezkunstner
Der er kun plads til ét menneske i sådan en virkelighed
Kun et jeg, ikke noget vi.