Mørket er det onde
dræber lyset
og er menneskets
had
krig
drab
fortabelse
og hele destruktion
Mørket er også min ven
det farver natten i sort
og gemmer dagens lyde og larm
under sit kulsorte tæppe
og lader himlen være
det mørke lærred
hvor millioner af stjerner
lyser og blinker
Jeg kan løfte blikket
op mod stjernerne
glemme mig selv
og dagen
sætte tankerne fri
lade dem rejse
MOD UENDELIGHEDEN
HVOR LYSET GROR
Jeg mærker
ansvarets tyngende åg
blive splintret til atomer
krop og sind forbindes
i lethed
i glæde
stille stærk forening
JEG ER TIL