Gaderne byder regndråberne velkomne
og håber på et frossent kvartal så gaden kan blive tiggerkonge
og menneskene en bi-eksistens, en kravlende sammenkrummet kuldeblokade,
en forhånet og fortabt randeksistens, blot så gadens natur kan føle sig som den
natur, mennesket så ikke alligevel trods århundreders teknologi kan trænge tilbage
Stående menneske, hvor blev du af, nu knækker rygsøjlerne af dyb hemmelig skam
fordi vi med nynazi partiet de sidste tre årtier har tudet i flok for at drive andre hudfarver ud
Det krummer sig sammen i dig nu, du står ikke mere opret, menneske, er en lavere eksistens der ikke lever op til din bestemmelse, din hjerne kræver tillid til andre, sådan er naturen af selve din hjerne og du skammer andre grænseeksistenser ud nu, så du har mistet din vej
... ja, Mistet din vej, blot fordi du dybest set har det ungdommelige overmod som europæerne har som kerne...et overmod der mente du kunne skabe en vækst gennem den dæmoniserende splid, at du kunne lave forskelle igen på jord, forskelle, der kunne trække linjer op og stimulere handlen gennem at gøre hele den tyngende arvesynd lettere at bære, gennem at få kolonitidens enkle verdens billede tilbage nu i form af at holde andre fattige folkeslag ude af Europa, stakkels europæer... i dig bærer du stadig længsler efter at være noget specielt, (for noget skal jo give dig kompensation for du ikke beundres af kvinder og sønner og døtre men er skubbet ud mand) efter at kunne lave en evighedsmaskine, undgå trædemøllen, lave trekantshandel, som når du sejlede slaver til United Bluff (USA), og havde stjålet deres ædelstene og elfenben og samtidig fik sejlet cacao til Europa, eller hvordan var det nu det var...
...Ja i dig bærer du, Europæer, stadig længslen efter at være noget specielt, du vil dybest set ikke indgå i en gruppe, sådan som den afrikanske kvinde kan, eller sådan som indianeren levede og åndede sammen med jorden og derved bevarede den, og var en del af dens sædeskifte og biorytme, du vil stå ud europæer, være særlig, sig mig, er du ikke bare en lille afvist dreng?
Jeg tænker du reelt er blevet skubbet bort fra moderen i hjemmet, at hun har travlt, jeg tænker at det er en lumsk smart ordning at vi undgår at indse din specielhedsfølelse kommer af hendes afvisning af dig, at fremfor at vi får på plads hvad manden skal svare igen med efter de sidste fyrre års kvindebefrielse, ja, så vælger vi faktisk IKKE at få dette på plads, for det kunne true de indre rammer både i hjem og nation, og kernefamilien er ramt hårdt nok i forvejen, det viser samfundsteoretikernes forskning tydeligt.
Ja så er det nemmere at sige de sorte er i vejen herhjemme og tyrkerne og somalierne ikke har ret til at sende penge hjem til familien. Vi har faktisk religionsfrihed i Danmark og Burkaen er en virkelig vigtig del af islamiske religionsdyrkelse, så hvad bilder vi os ind at forbyde den?
Jeg synes vi kun er herre i eget hus, gennem at tage os af følelserne, ja kvinderne har tænkt på sig selv, og det har medført sårede mænd og drenge, og sådan nogle bliver aggressive, og hvis de er for underkuede af pæne normer til dette, så ytrer det sig i ubalancer som pædofili og at man tager af firmaets pengetank, når man nu er for kuet til at turde aggressionen eller mener den er u-europæisk. Vi er nødt til at se på, at danskhed måske er nået til en oplysning hvor nogle af bastionerne, blandt andet mænds patriarkat, ikke skal erstattes af den magtfølelse at mænd får lov til at konerne på hyggevis at hade ham tyrkeren og ham somalieren, for at forskyde og lyve om at mandens domæne er han nødt til at finde andre veje for, for at være i selvkontrol og være herre i sin egen sjæls hus. Det ord, herre i eget hus, som er et visdomsbegreb fra livskunst og meditation, er blevet forvansket til at handle om at vi skal lukke grænserne for fremmede.
Og dette er er digt og et essay og et essay og et digt og bryder formen. Et digt om håb.
VI er i kærlighedens navn og parforholdets, nødt til at forstå at så længe vi ikke rigtig har givet manden en ny indre stemme, der kan udtrykkes, efter kvindefrigørelsen, så vil vi få store problemer når vi blot ERSTATTER hans stemme med at han får oprejsning som hvid mand gennem at hade de fremmede indvandrere. Kræfterne fra hans hermed destruktive udtryk som fremmedhadsk kommer retur negativt, så længe han ikke har ryddet op i sit forhold til sin kvinde, og de sammen har løst hvad der skal komme efter kernefamilien, eller hvordan den skal få en ægte værdi igen trods kvindens store brug for plads, ikke reelt kan være i en tilpasningsinstitution som familien. Dette skal parrene løse sammen, eller vender kræfterne retur og rammer ham og hende hårdt, og det er det der sker i disse år, og det kan de destruktive kræfter fordi det ikke er en sandfærdig løsning på patriarkatets nye situation, at blot genopfinde mandens styrke gennem han bliver fremmedhader og dermed får hentet sin nye skarpe kontur...så man kan lyve om at han generelt er pisse såret over at have mistet verdensstyrken til kvinden. Manden må sikre han, som vi gjorde overfor nederlaget til tyskerne efter 1864 og første verdenskrig, vinder indadtil, altså i m editation og selvudvikling, hvad han har tabt udadtil. Derfra kan vi begynde at forhandle med kvinden fra et ståsted hun ikke kan ryste.