Kradser i mit dybe sår
Det klør egentlig ikke...
Men jeg skal!
Jeg har egentlig heller ikke behovet...
Men jeg skal!
Kradse af den tørre overflade
Igen!
Jeg skal bløde
Jeg skal bøde for fortiden
Og kradse i dens ar
Ellers gør en andens skarpe negle
For blodet skal flyde
Som en jævn strøm af problemer
Tørrer det ud i handling
Og ligger sig som en kappe
Et låg der hele tiden skal løftes af
Lig et plaster på såret
Slik mine tårer
Der langsomt triller ned af min kind
Lig din ro som et tæppe
Bare for en stund
For er ved at forsvinde
Som blodet i min krop
Hold om mig
I en tid hvor hvor såret ikke heler
Og blodet hele tiden ridser historien op