En
himmel
malet i trist grå
fodrede vilde vindstød
og varslede vinterens komme.
På en lille gren højt oppe i træets top
sad det trætte og udslidte blad alene tilbage,
løsnede sig og begyndte sin rejse mod genfødsel.
Bladet hvirvledes rundt og rundt i vinden på sin vej,
og det faldt, ned imod jorden, ned imod den sorte muld,
længtes efter føde, længtes efter energi, længtes efter liv.
Bladet var endnu ikke helt dødt, det levede og oplevede.
Bladets sidste kræfter strålede gult og orange i solen,
mens det med sine sidste blikke så ud over verden.
Bladet så et egern der fra sin hule i det gamle træ
sad trygt og nød bladets flotte efterårs farver,
mens det sad på sit vinterforråd af agern.
Så at fuglene pustede de mange fjer op,
mens de tavse skuttede sig i kulden.
De længtes efter solens stråler.
Varme og lys strålede ud af
et lille vindue i hytten,
bladet hørte latter,
med denne lyd
endte bladet
sin rejse
blandt
andre
blade.