I en krop af glas glider jeg gennem byens tomme gader
Lys fra selvbetalte gummiceller der huser vanskabninger
Jeg er usammenlignelige
Nattens sorte øjne
Stemmerne der skriger fra kloakkerne
Jeg mærker dem på min hud
Regnen der hastigt sætter sine spor på vejen
Køligt
Og jeg mærker det mod min hud
Jeg glider på to ben henover flisebelagte dødsstier .
Ensrettet mod intethed
Under gaderne kryber mine tanker
Jeg mærker dem under min hud
Øjnene
Stemmerne
Regnen
Tankerne
Og nu flyder det i alle mine blodårer
Jeg glider på vej mod en drømmeløs søvn
Hvor min hud er min panser