Jeg vandrer i brandvarmt sand
med min hud afrevet fra mine fodflader
indtil mit hælben og mine mellemfodsknogler
er brændt helt væk, som grene i et Sankthansbål.
Og en Helhest kan knuse mig med dens brandvarme hove
indtil mit kranie er fragmenteret til sandkorn i det brandvarme sand.
Jeg vandrer i iskoldt sne
med omfavnende koldbrand
indtil mine fødder adskiller sig fra mine ben
og hele min krop brænder koldt.
Og en sort skygge kan beslaglægge mit livløse legeme
der brænder koldt til fnug i den iskolde sne.
Jeg vandrer med mine bare fødder i knivspidse sten
med mine blodrøde og spiddede fødder
der er hullede, som et offer i en skoleskydning
eller et syrisk barn i en krigszone.
Og mine ødelagte knogler slibes skarpe
som fragmenter i de knivspidse sten