efter
en lang nat
vågnede hun op
med små saltkrystaller
på sine kinder
saltet fra
tårer
glimt
i øjenkrogen
vidnede tavst om
en lang tårevædet nat
om tågede tanker
med sorger
gråd
stille
stod hun op
fik sig et brusebad
og skyllede natten væk
skyllede sorgerne
i afløbet
væk
sort
kaffe og røg
ved køkkenbordet
hvad skulle hun nu gøre
bede om tilgivelse
tigge ham
kom
eller
give fanden
i det hele og slutte
stoppe evig udnyttelse
tage børnene med
løbe sin vej
flugt