De går først op.
Men de går atter ned.
De vugger nogle af os i søvn.
Hos andre gør de, at de ikke kan sove.
De der ser dem, føler at de skaber glæde.
Mens andre føler, at deres brølen skaber angst.
De kan skabe nyt liv.
Men de kan også slå os ihjel.
De brøler ødelæggelse mod sejlere.
Hos børnene på stranden høres glade råb.
De har været her siden livet i ur-havet startede.
Mens de så hvordan evolutionen udviklede deres hjem.
De kan ødelægge.
Men de kan også forme.
De stjæler landet fra nogle af os.
Hos nogle andre skyller de velstand ind.
De kan blotlægge tidligere tiders hændelser.
Mens de her hos os opsluger alle nutidens synder.
De kan ikke tænke.
Men tænk hvis de kunne!
De græder deres evigt salte tårer.
Hos dem flyder nutiden rundt i klumper.
De er nok glade for deres mangel på tanker.
Mens deres beboere er ved at kvæles i plastik ranker.