Tåger fra galaktiske
bjerge af plastcoatede
kartonner og dåser
fylder børnenes
mælkevej
med microplast.
Stykker af hvirvlende
interstellare plastkugler
cirkler som satellitter
rundt i vor tankeløse
og ligeglade
bevidsthed.
Cigaretskodder i
astronomiske mængder
ligger i dekader af år
inden de henfalder
til affaldsstoffer
der siver ned i
vores samvittighed.
I et univers af
flydende plastik øer
finder vi et skelet af
en håbefuld gæst
en alien med en krave
af plastik fra en sixpack.
Floder af smeltet
spildevand fra
atmosfærens
hævntogt mod jorden
forgifter børn af
ligegyldige forældre.
Vi er i sandhed
de største af alle
plastikstjerner
i et univers
givet til os
som gave.
Vi kan altid kendes
på den tydelige aura
af mangel på fornuft.