når regnen banker og støver
på mine tankers triste rude
så er det efteråret der banker
på i mit sind og den mørke lilla dør
tordenen og de mørke skyer
ruller truende hen over himlen
mens de formørker alt i mit sind
gør blind og lægger over mig et slør
men alligevel det af og til sker
at himlen viser mig en lille blå stribe
og jeg ser et glimt af håbets gyldne sol
der med sine farver gi'r mig et bedre humør
så hvorfor er det, at det mit sind ser
griber i mine dybe og inderste tanker
for alt det, der udenfor mit vindue sker
og bestemmer mit sinds foranderlige kulør
måske er det livet selv der skaber
forbindelsen mellem min ydre verden
og det forunderlige indre i mit sjæleliv
eller også er det bare mig der er lidt skør