To meloner i Milano
uden redningsveste på
lå i bunden af en kano
som var malet lyseblå
Ingen af dem kunne svømme
uden arme eller ben
og nok efter alt at dømme
synke som to kampesten
Heldigvis lå den fortøjet
ved Ticino flodens bred
hvor de fik sig én på øjet
og så bort fra tid og sted
Var de drevet ud på strømmen
ville det nok gå dem skidt
de ku' vågne op fra drømmen
til et ægte mareridt
For der lå da to pagajer
standardkanotilbehør
når man ingen lemmer ejer
bli'r en vandmelon sgu' skør
Nå, den føromtalte kano
ligger stadig hvor den lå
men der smaskes i Milano
vandmeloner spises rå