Ser ud over havet, det er som om verden er vendt op og ned.
Vandet det vældige blå, ulmende roligt.
Himlen et virvar af farver, alle tænkelige nuancer af blåt og gråt, flot pyntet op med guld, rosa, violet og pink. Skyer der ligger og flyder rundt som skær i et fremmed, men alligevel bekendt øhav.
Stille begynder de intense farver at blegne, skyerne forlader deres bedrageriske faste tilstand. Der kommer lidt skum på en bølge hist og her. Endnu en gang er verdens pandekage flippet rundt. Med underet stadigt efterladt rullende i mine årer, vender jeg tilfreds næsen hjemad. Verden og jeg er faldet på plads.