Der er efterår i luften
en duft af skiftende tider
jeg tog mit sidste havbad i weekenden
det var varmt og vuggende.
Årstiderne skifter
så forudsigeligt som nat og dag
inden i mig skifter livet karakter.
Mine børn bliver store
jeg må ikke kramme og røre mere
jeg må ikke opdrage og rette til mere
jeg må stole på deres fundament holder
at jeg har givet dem det gode jeg bærer rundt på
og ikke for meget af mørket og smerten.
Jeg sætter ord sammen
som jeg vil give dem med på deres vej
jeg holder fast for at give slip
taknemmelig for hvad jeg får og har givet
og det kommende efterår
det passer sig selv.