Hvis et kæmpemæssigt rumskib
med små skabninger ombord
skulle finde på at lande
her på vores danske jord
Ville velkomstkomiteen
anført af fru Støjberg selv
kræve at de giver hånden
årsagen er jo speciel
Og hvis ikke de vil lystre
må de ta' afsted igen
der er masser af galakser
hvor de så kan tage hen
Tanken om et rumskib lander
og fru Støjberg ta'r imod
ved jeg godt nok er langt ude
men pointen er nu god
For hvis der er liv i rummet
hvorfor holder de sig væk
er det håndtrykket der skræmmer
- det ka' ik' vær' højdeskræk