Skovens magi
fortryllende
majestætisk
skønhed
På magisk vis skylles mine sorger bort
for en stund
hver evig eneste gang, jeg sætter fødder
på denne grund
skoven opbevarer dem kærligt og blidt
vinden fortæller mig"giv slip"
"giv slip" og vær blot til
Mine næsebor overvældes af skønneste dufte
grannåle - friske, som tørrede
uberørt græs med dugperler
selv den dyreste parfume ville aldrig kunne hamle op
med disse himmelske dufte
Duften af fornyligt falden regn
giver mig følelsen af hjem
af tryghed
det giver mening
- hvorfor denne duft, duftes hjemlig..
se, det giver ingen mening
for barndomshjemmet lugtede af Ajax med syntetisk citron
Fuglenes pippen dyrker sød elskov med mine ører
med min sjæl
Og hvis skove kunne spise
ville jeg bede skoven om at æde mig
rub og stub
bare lægge mig
velvidende, at jeg vil blive spist
på allerkærligste vis
Drømme varer dog aldrig ved..
Asfalt i syne
verdenen og dets forpligtelser..
trængt igennem til min bevidsthed
ånder mig i nakken
bryder fortryllelsen
skoven ender her
nu ser jeg bilen holde der
tilbagevendt er mine sorger
Jeg må atter ud og lade som om
at hjemme ikke er her
du og jeg kender dog
stedet jeg i sandhed har kær
- min kæreste ven
jeg ved
vi mødes snart igen