I som gav mig livet
Behøvede at klæde mig på
Pakke mig godt ind i vat og alverdens bind
I kampen mod omverdenens barske modvind
Denne rolle som foran jer lå
Føltes som en plagen
I foragtede ganske vist smagen
Så videre blev den givet
Rollen, ansvaret og hele perspektivet
I ville være de små
Som vi nu skulle passe på
Ældste mor hun kunne skræmme
- ja, man var evig bange
På tåspidser måtte man gå
At fjerne fokus fra dig,
- var ikke en fejl man ønskede at begå
Du råbte
Du trampede
Du skreg
Man kunne godt glemme alle former for leg
Jeg blev voksen i en lille krop
- for humøret dit skulle jo op
Trods alderen imellem os var stor
- måtte jeg træde til som værende din mor
Du skræmte den lille pige
- skræmte, er en underdrivelse så at sige
Så jeg gemte hende så godt
- jeg pakkede hende ganske vist, for evigt bort
Hvad end du satte i værk
Vidste jeg
- at jeg måtte forblive stærk
Berolige, bekræfte og trøste dig
Gemme og glemme
- alt der omhandlede mig
Nej mig kunne du egentlig ikke lide
Det var blot krævet
- at jeg var ved din side
Vores ankomst var jo en fejl
Smerteligt blev det efterhånden
- at møde et spejl
I min flittighed lod jeg jer bade
- trods jeg var uønsket
Ville jeg se jer glade
Så min dårlige samvittighed over at være til
- kunne mig forlade
Skyld og skam
- var mest af det, ældste mor i mig bragte frem
Selvom jeg prøvede så ihærdigt
Sandede jeg med tiden
- at dette måske ikke kunne gøres færdigt
År efter år
- med åbne dybe kødsår
Videre på min færden ud i livet
Er hvad du har mig givet
En rygsæk hvori spejlet ligger
- i tilfælde af du ville vide dig sikker
Viser refleksionen i spejlet
- tydeligt at jeg har fejlet
Blot et skarn der aldrig skulle have været til
Følelsen af forkerthed
- har du sørget for at give med
Du som har givet mig livet
Mit ønske var jo aldrig
- at gøre dig fortvivlet
Jeg ønskede jo blot
- at du tog min lille hånd
Lod os knytte stærke bånd
Pakkede mig godt
- forærede mig et kort
Så jeg kendte vejen, hvorhen jeg fandt dine arme
Lod mig føle din hjertevarme
Prydede mig med kærlighed
- som jeg vidste ville vare ved
Det kunne du mig ikke give
Så jeg flyder nu blot med livet
Befinder mig langt ude
Uden kort og anker er det nemt at give sig til at tude
Jeg ved ikke hvorhen destinationen mon ender
Om det kræver jeg vender
Den lille pige må jeg finde
Selv hvis det medføre at jeg skal lede i blinde
Hun skal findes
Holdes om, gives et ordentligt klem
Hun skal findes
Vide at det ikke var hende der var slem
Den lille pige var jo kun cirka fem
Jeg gør hvad der kræves for at få hende hjem