En hare springer op
spejder
spor efter ræv
byttedyr
fortæring
en masse fjer
en smule blod
mellem død, muldvarpeskud og græsstrå
dukker du frem
sejrrig og gul
spinder tråde
tilbage
til de lange dage
hvor vi med vore barnehænder
beplantede jordlig sæd
indtil du gik
og lod mig tilbage
om at passe det spirende frø
og jeg tog ikke telefonen
den aften du ringede
og jeg fandt mig ikke i det
urimelige
at du forstyrrede min søvn
med en uflytbar kolos
for at fortælle mig
at du skulle dø
nu møder jeg dig igen
i de korte dage
i påskeliljens billede
giver jeg slip
når din stemme trænger igennem
og lyset vender tilbage
i mine tanker