Ikke ulig et forlis
kvalme helt ind til benet
selv daggryet
er digitalt
Eventyret er gået tabt
alt ligger i skyer
ingen kender fra himlen
og intet øje kan se
Jeg elsker med veer
fra et andet århundrede
"Der var engang" skriver jeg under på,
nu hvor ingen har egen smag i munden
Løsrevne hjerter og
tanker i flok
helt uden modstand
ophørt med oprør og
vores himmel er mindre
fuglene farer vild
gang på gang
Der sættes ingen spor
og selv natten er aldrig mere stille.