De skærer de dybeste ar i min sjæl
Det føles som titusinde knive
åh, hvor gør det forbandet ondt
Bare at være i live.
Normalt kæmpede jeg for glæde,
et værdigt liv og aktiv livshjælp
Men ikke engang min psykiater
Kan redde mig fra mig selv.
Har udholdt det værste et menneske kan
Mit liv er ikke for sjov
Alt hvad der kunne gå galt gik galt
Jeg er indbegrebet af Murphys lov.
Jeg har ikke selv valgt livet til
Det gjorde min mor og far
En lattermild, varm junidag
Hvorfor må jeg ikke vælge det fra?
Jeg er bange for at gøre det selv
Tør jeg spørge min bedste ven?
Tænk sig at vågne hjernedød
Og aldrig kunne forsøge igen.
Måske er det et egoistisk valg
Måske tager jeg i virkeligheden en tørn?
Det er der så meget i verden der er
Også det at få børn.
Jeg har skaffet en pistol
Og hjælper mig selv, hvem sku' ellers ku'?
Ligger i min seng
kigger op; 1, 2, 3 nu."