Det forplanter sig i træets løvfald
vingesus fra skoven
og morgenens kølige brise
regnormen
under græsset
solsorten
der skræpper op
det er kattens ru tunge
mod min hånd
berøringen
og varige spor
et ekko
af den første kærlighed
det er dig
på stigens øverste trin
det er skyggerne
og natten
det er vandet
der ikke kan bære
det er begyndelsen
det er slutningen
det er sneen
der smelter
på min tunge