På tankegangen er der travlhed
og sjældent ro
der er en evig plapren op og ned
selv om natten blir det ved
der vandres ud og ind
i en tætpakket infrastruktur
uindbudte tanker maser sig ind
på jagt efter et lunt leje
som en gøgeunge lægger de sig
og tar over
velvidende at det ikke er deres sted
men kan du narres til at tro
det er dine egne tanker
må du fodre dem
med din krops ressurser
en skinger stemme bryder igennem
fra labyrintens dyb
måske er det din egen tanke
der er ved at blive mast
så hold da ud
kom den til hjælp
hiv den op dybet
plej den og nær den
så den kan blive stærk og sund
lad den gro på tankegangen
lad den spankulere rundt
og rydde op
i det der blev forstyrret