Jeg ved ikke, hvornår det skete
det må være kommet snigende
selv om jeg har prøvet
at holde mig vågen
pludselig var det der
som et hug med øksen
som et hoved uden krop
selv gulvbrædderne begyndte
at synke
tilbage
til erkendelsen
og de perforerede skygger
at læne sig op ad
men det var en smuk dag
og søen rejste sig i sin blå stilhed
over vinterens tørre strå