det er et hjem
et sted hvor der bor mennesker
det kunne være hvem som helst
det kunne være naboen
eller naboen ved siden af
en genbo
det er et hjem
der lugter af løg
lun leverpostej og kaffe
lyden af rytmisk musik
to nys og et skyl fra en vandhane
det er et hjem
med skuldre hænder ben
kroppe der trommer
der går fra rum til rum
stuen og første sal
et vindue lukkes
det er et hjem
spildt mælk og edderkoppespind
en uro i hjørnet
en plante der burde vandes
en krumme der burde fejres bort
en barnesko under bordet
et spækbræt
et regnskab
et skab fuld af tøj
regntøj
nattøj
utøj
det er et hjem
sådan er det
det kan ikke være anderledes