Med de tomme vinterøjne
Ser jeg et ukendeligt ansigt
Hvis øjenlåg ikke tåler flere agurker
Og hvis hud er så glansløs og gusten, at det ingen spor vises af dagens lys
Her ligger jeg i nutidens koma
Gået i hi med de kulsorte rullegardiner
Alt imens bilerne suser forbi mit vindue
Og folk lever i bobler og sommerfuglekys
Min identitet stilner langsomt hen
Nu udgør jeg kun en indlægningsrapport
Vil i ikke love mig, at I ikke glemmer mig
Jeg er forhåbentligt tilbage næste sommer!