Gør det nu... Gør det du.. Gør det så.. Gør det, gør det...
Mit køleskab buldre. Han snakker og hakker og hikker og nikker.
Mit hoved dunker, bliver dunklere og mørkere og svier
Der er pulver, som svulmer og ulmer bagved panden.
Det gør ondt som bare fanden.
I går gik alting ned og da jeg gik i bro, gik jeg af led.
Natten var slatten og fyld med sved... Også i næsen. Og så i halsen.. Og så i dansen.
Stilheden larmer nu og stemmerne i baggrunden giver ro. Han lo?
Snart ringer han og siger: Nu har jeg opfundet den maskine som producerer tid - hvor mange minutter skal jeg lave dig?
Imens jeg venter på ekstra tid, kunne jeg fordrive manglen på sammen med dårlig samvittighed eller gå ned i tid og af led?
Og ind i næsen igen. Såmænd.
Knoppen på toppen er fyldt med grød snart med blod og mørkerød.
Det gør ondt at smage på luften når den er crisp, tung luft er blødt, joints smager sødt.
Jeg sover aldrig mere igen og min nabo bliver ikke min ven fordi han larmer nu hvor jeg ikke sover endnu og det gør hun også fordi han knepper hende hårdt og kort og hele tiden, under tiden, utide, urtiden? - hvornår ringer han med tiden - med tidsmaskinen?
Der er en plet øverst over øjet over brynet før håret.
Røret er stoppet til med snot, rødt og gråt.
Pletten borer sig ind i baghovedet fra forhuden fra foran hovedet og ind i hovedet og længere ind ad.
Igen, så gør vi det igen min ven.
Hvem tog natten?