Først er det som du kender det bedst. Bare som når du kigger ud for næsen.
Så bliver det lidt mere som du kender det, bare som hvis du kigger helt snorre og lige ud for næsen.
Det er pulveriseret oprigtighed som smelter sammen imellem øjnene og tager det væk du synes var det grimme ved løgnene.
Det er så rart at du snakker som du har kært og lært en gang at du ikke kan.
Én gang til, det er skide skægt i slaraffen...[snif]...land,
nøj se der se hvor du kan, mand.
Hvem har sagt du ikke kunne, at du ikke måtte, at du ikke burde, dengang du ikke turde det.
Så skete der noget der ikke kunne være anderledes, noget der måtte være således, det tildeles
som en lille medalje til den ære for den faldne
Det er tilrettelagt med en smag af crack.
En lille amøbe bor nu med dig og har bygget et lille rum inden i dig. Den siger: "hej med dig" hver dag der går og æder alt det under dit hår.
Den hygge sig rigtig deroppe i dit hoved, og deler nu værelse med der hvor den der fornuft den boede.
Det er godt og vel alligevel, for huslejen splittes i det halve, om så på bekostning af hjernens andel.