Smil og vær glad
og det gør vi automatisk
Samt spreder glæde
men nogle gange er dopamin tallet lavt
vi er energisk flade
Måske er man udbrændt
Og ligeglad med, at være glad
Man vil bare have fred
som man går i kælderen
aller dybest nede
I en kælder sort som kul
Trækker jeg mig selv ned
For igen, at kravle op ad det hul
Der er konstant mørke
Stille, men støjende
Af ekkoet fra tankemyldret
Hvor vandet selv har tørke
Hvor det er føjende og farteret
Hvor sindet er glaseret
Hvor analyse og selvkritik
Er den største brik
Her er man sammen
men alene om det