Langsomt kom den snigende som en skygge,
byggede langsomt op mod tvungen hygge.
Efter ti måneder viste den atter sit dyre ansigt,
så otte uger hen til et crescendo af påtaget pligt.
Tusinder af træer der laves til glittede reklamer,
udenfor hver anden butik står der blafrende faner.
Lugten af gløgg starter en ekstrem og vanvittig dyst,
kædebutikker der styrer alle vore tanker og købelyst.
Børnenes ønsker, der nu høres som bastante krav,
kravene der styrer tegnedrengen mod sin tomme grav.
Den evige snak om sneen mon i år fra himlen kommer,
men himlen er grå, ligner hverken vinter eller sommer.
Tidsskemaer opstilles for at nå alt på den korte tid,
vi sætter nu blindt til et utal af netbutikker vores lid.
Pligtbesøgene bliver plastret med vore kunstige smil,
smilene der er klistret på i dagevis uden at få et hvil.
Nordmandsgraner skæres ned i hundred tusinde vis,
og alle skal have en dessert lavet af mandler, fløde og ris.
Endeligt oprinder dagen som alt styrer hen imod,
og det amputerede træ får sig nu en kunstig fod.
Glæden og hyggen får nu helt uhæmmet frit løb,
mens vi samler glittet gavepapir fra alle vor køb.
To dage senere er alle gaver i skufferne gemt,
og atter har vi alt om vores julestress glemt.
Men allerede nu er nedtællingen igen begyndt,
nedtællingen til vi atter får Jesu fødsel forkyndt.
Trods julestress og hele kampen mod nissernes hær,
herfra ønsket om en god jul og et godt nytår til alle jer,