Skodderne bankede mod ruden i den hårde blæst, vinden susede ned igennem skorstenen og pustede til ilden. Pludselig gik døren op, og min mor kom ind. Det dryppede fra hendes tøj, hendes lyse hår sad klistret til hendes smalle ansigt, og hendes blå øjne var mørke som det dybeste hav. Hun havde hentet brænde, så vi kunne lave mad. Vi skulle have grød igen, det fik vi hver dag, lavet af de urter og grønsager, vi hade ude i køkkenhaven, men jeg var ikke sikker på, at de ville overleve stormen, og uden dem fik vi ikke noget at spise.
   Alle vores aftner var ens. Vi spiste, mor fortalte en historie, og vi gik i seng. Vores hytte var ikke så stor, så mor sov nedenunder, min lille søster og jeg sov ovenpå, på en lille afsats, som vores far havde bygget. Men lige denne aften var anderledes. Min mor var ikke i sit normale gode humør. Hun virkede ked af det, og hemmelighedsfuld, det var, som om hun gik rundt i sin egen lille verden og registeret ikke, at Else var ved at falde ned af stolen for af nå hundens hale. Hun sad bare der ved ilden og lavede grød.
   Da hun vendte sig rundt og kiggede på mig, kunne jeg se, at hun havde noget hun ville sige" Mor hvad er der galt?" Hun tøvede lidt, inden hun kiggede mig i øjnene og sagde "Erina, Syrinerne kommer om tre dage og alle piger skal op til templet til prøven. Jeg troede du ville slippe men da du fylder seksten i morgen kan jeg ikke andet end håbe på du ikke består" Hun sank en klump, før hun forsatte " Erina jeg kan ikke miste dig" Hun begyndte at græde, og jeg forstod hvorfor.
   Syrinerne var en særlig og meget magtfuld orden her i landet. De holdt sig mest for sig selv oppe i deres kloster, som lå oppe i bjerget og ja, jeg mente i bjerget. Det ligger inde i bjerget det eneste, der kan ses af deres kloster, er de høje tårne, som viser hvor indgangen er, og det er alt. Ingen ved, hvad de laver, eller hvad prøven går ud på, men en gang hvert andet år kommer de ned og henter de næste til klosteret. Det er kun unge piger på seksten, der bliver valgt, og når man har bestået prøven, bliver man taget med til klosteret, og man kommer ikke tilbage. For fem år siden tog de min moster med til klosteret, og vi har ikke set eller hørt fra hende siden. Min mor blev også taget ind til prøven, men bestod den ikke. De havde sagt at hun ikke havde evnen til at slutte sig til ordenen.