Jeg har dage
Hvor alt er blåt
Selv støvet på panelerne
Larmer blåt for at få luft
Når det blå fortager sig
Ser jeg hvor sart og fint
Det egentlig er
Med alt det nærvær
Nu er luften gennemsigtig igen
Arterierne i halsen bliver synlige
Og det siger "Klonk" med dybde
Fra kanten af skålen