Er jeg genial,
eller er jeg en dåre?
Er jeg en dåre?
fordi jeg ikke vil såre.
Er jeg gal, fordi jeg nægter,
at overskride mine principper.
er det det, alle anfægter?
Tænker jeg, så skævt?
Må ærligt indrømme,
at denne verden,
kan mig trætte.
Men der er en ting,
der holder mig oppe.
Det er, at være mig selv.
Hvis jeg ikke, er mig selv.
Er jeg død.
Jeg lever ikke.
Jeg ånder ikke.
Når jeg ikke er sød,
følsom og blød.
Vil vise mit blottede hjerte.
Det dirrende væv,
som en vandmand,
i sorte oceaner
blandt orkaner.
som afsøger, det mørke dyb,
og møder de dystre kryb.
Min tid er trang,
til at danne
og synge min sang.
Men jeg tror,
jeg har fundet de vise sten.
Nøglen til kvindens hjerte:
Det er ikke en smart kommentar,
det er ikke et riff, på en guitar,
det er ikke at have modet,
til at tage chancen.
Det er ikke en tyk tegnebog.
Det er noget få,
er forundt.
Det er evnen,
til at være dig selv,
grine uden filter.
Evnen:
Til at undre dig.
Evnen:
Til at blive rørt,
Evnen:
til at være oprigtig.
Evnen:
til ikke at bedrage,
dem du elsker.
Evnen:
Til at give en krammer,
til dem der har behov,
fører dem ud af mørkets skov.
Evnen:
Til at gøre din elskede tryg,
fortælle sandheden.
uanset om den er styg.
Evnen:
Til at stoppe med,
at lege klovn.
Evnen:
Til at tie,
i rette tid,
i dig selv,
hvile.
Tage pis på dårskaben,
og hjælpe dåren på vej.
Plante frøet,
lade træet gro,
lad det bære sin frugt,
og beundre det
og fryde dig over,
et syn så smukt.
Se din ven,
mørket ryggen vende.
Se ham vokse,
rødder slå,
kronen stolt, mod himlen blå.
Se ham komme på rette vej,
vandre på den lyse sti,
og mørket ryggen vende,
se ham blive fri.
Fælde en tåre, af lykke og glæde,
når det lykkes.
Indse, at det er et mirakel
det største mirakel
en mand kan se.
Se fåret
som er faret vildt,
finder folden,
og vandre på,
den rette sti,
se ham finde magen
så kærligheden blomstrer
det er det smukkeste, der kan ske.
Se dem holde, om hinanden,
ind til deres hjerter.
Lykken i kvindens øjne
er så stor,
at hendes hjerte smerter.
Se ham fortælle,
hende om det han har lært,
det mirakel,
har jeg inderligt kært.
Det er slet ikke sært,
men det er svært,
at holde optimismen oppe
men jeg slipper aldrig grebet,
om sandhedernes kroppe.
Lige meget, hvor hårdt jeg bliver testet,
tier jeg,
smiler,
og ler.
Jeg tror på,
at dig min ven.
På et tidspunkt,
vil indse,
at du har potentialet
til at blive et perfekt individ.
Du kan få lykken,
den er lige foran dig,
Ræk ud!
Grib fat!
Dig hjælper jeg.