Jeg mærker det så tydeligt.
Humøret, daler
Stødt men roligt
Imod bunden
Som bladene på træerne
Desperat
Med hovedet imod himlen
Skam-suger jeg
Den sidste smule D-vitamin
Der titter ud gennem skydækket
Det er som at pisse i bukserne
Det varmer et øjeblik
Men så kommer den snigende
Kulden!
Som små nåle
Penetrerer den huden
Den fortsætter
Gennem marv og ben
Helt, ind, i sjælen
Mørket
Trækker den med sig.