Jeg husker hyænerne i folkeskolen
der slikkede saltet af min kind,
jeg husker de sultne blikke i timen
og det frygtindgydende grin.
Øjnene der fortærede min selvtillid
og latteren der slugte mit mod,
den hvisken der skar i min blødende sjæl
mens tårerne piblede ud.
Hvordan tårerne tegnede i indtørret salt
på brillernes tynde glas,
en verden så kold og hjerteløs
der frasagde mig min plads.