Min gamle mor på 92 har mistet lysten,
lysten til at leve sit lange liv videre.
Det var ikke kræften, der tog det ene bryst,
der fik hende til at miste lysten til at leve.
Det var ikke at blive alene efter min fars død,
der fik hende til at miste lysten til at leve.
Det var ikke kræften, der tog det andet bryst,
der fik hende til at miste lysten til at leve.
Det var ikke hjerte operationerne,
der fik hende til at miste lysten til at leve.
Det var ikke vennerne, der døde væk fra hende,
der fik hende til at miste lysten til at leve.
Det var ikke den hjerneblødning, der ramte hende,
der fik hende til at miste lysten til at leve.
Men det var det, at hendes syn blev væk,
der røvede hendes lyst til at leve.
Hun vil ikke leve videre uden sine bøger,
mangel på ord kan være dødelig.