En lille dreng kom til verden i et skrig
eller måske var han tavs som graven
i en tid der handlede om oprør og krig
med stemmernes højstemte bragen
Han sejlede med mor til Langeland
ikke i en træsko men med færge
mødte her i sin far en magelig mand
fik mellemnavn af alfer og dværge
Kom tilbage til Kongens København
nu overtaget af en vis dronning
skulle i skolen leve op til sit navn
være dygtig og sød som honning
Stemmerne kom fra åndernes rige
og gjorde ham gal som en fanden
så mødte han sin gudindepige
til hende han vil være manden