Onsdag 8. august 2018, Brøndby.
Jeg har købt mig en mobiltelefon
med en mindre fjernsyns-skærm -
så jeg kan se at ringe til nogen,
i det nære og i det fjerne
Den er vel sat på vil ikke forstyrres,
for jeg kan kan ikke høre den ringe.
Men ringetonen er sgu højfrekvent -
ellers er mit telefonnummer bare glemt.
Så jeg må selv til tasterne i et forsøg,
på at få fat i nogen men der er altid kø.
Jeg taster og trykker, og navne dukker frem
og dem jeg ringer til, er der kun fra ni til fem.
Livlinen ud af osteklokken er yderst minimal
vanen i trummerummen normaliserer at jeg er gal
Freden hersker heldigt heldigvis uden større skridt
Isolationen med telefonen er mit mobilmareridt