Morgenen starter i bruseren med morgengymnastik og sprød lyrik. Træder ud af badet, det første jeg hører, er Karlsons propel oppe på taget. Af alle mennesker så er det den lalleglade svensker. Stang beruset, uorienteret og flintrende psykopat, men set i lyset så har man dog stadig doneret ham et flycertifikat. Det forstyrrer dog ikke min rytme, jeg har stadig i sinde at synge livet min gennemslagskraftige morgenhymne. Sætter kursen imod København, mærker stadig ungernes kærlighed i min brændende favn. Med højt selvværd og ingen afsavn så gør jeg mig klar til at sprede skarpladte sprudlende lyriske hagl. Jamen, er det ikke farligt? Kender i dét? Typen der bare vil stå på sidelinjen og se på, mens det hele går til. Vås, sving hofterne til flamboyante salsarytmer - i stedet for at stå med hænderne i lommen og ligne en tonedøv deserteringskryster. Drengene synger det i "Linje H", hvis du frygter, så kan du bare tage en skudsikker vest på. Teksten fortsætter... "Og jeg nager ingen frygt, nej, nej, ingen mand, intet system er herover mig". Jeg blev en mand, da jeg klippede min datters og drengs navlestreng. I en tid hvor der er ramaskrig om bandekrig, så er det på tide, at vi samler nationens dna, og rejser os, som det folk vi er dybt indeni. Fadbamser, sommerferier og "Løkkelige" kvotekonger, får os alle til at tænke på, at vi sommetider hver især ku bruge en ommer. Ja, der er forskel på hvert individ, men det der som nation binder os sammen, er hinandens tillid. Vi ranker os op via selvrespekt, selvdisciplin og selvindsigt og som borger i dette land, så har jeg tænkt mig at tjene mit fædrelands borgerlige værnepligt. Blodet er tykkere end vand, men hvis jeg ku få lysten tilbage fra mit tidligere livs rablende tilstand, så kan vi med sikkerhed gøre gaderne sikre i dette velfærdsfrodige og elskværdige land. Hvem, hvad, hvor, hvorhen? Én ting er sikkert, kærligheden går ingen steder, den kommer altid igen. Lev livet kærligt, snart er der varm forårsbrise, vejrmæssigt er det herligt, lad altid hjertet vejen vise. Ned med pistolen, men vær' med til at skyde kærlighed ud af kanonen til nationen!