Manden spiser frokost på en mark
Med stor opmærksomhed åbner han sin madpakke
Det var ikke hvad han havde bestilt
Ikke hvad han havde bedt om
Det var hvad han fik
Han tog i mod det med kyshånd
Hans hjerte var intakt
Mikroskopiske organismer spiser
Orme og maddiker lever i hans ryggrad, men de er snart væk
For der er en ny dag i morgen
Systemet er stærkt nok til at stå endnu
Men en dag vælter huset
Der falder brænde ned
Det regner med træ
Han kan ikke se himlen i sin fuldhed
Men kun i glimt
Et øjebliks fromhed
En katapult
En fanfare
Og døden der venter
Med sine lange hvide fingre
Snor døden sig rundt
Men manden er så stærk
At selv døden for ham går bort
Intet kan røre ham, hvis hjerte er intakt
Undtagen det undtagede, som er det gode