Syrener, violer, markblomster og blå anemoner.
Du nåede lige at få dem i fuldt flor.
De er skabt til at nydes i det fri, sagde du,
At blive sat i en vase i stuen, kan de ikke lide.
Men hvor var de smukke på kisten - og nu er de et minde om dig.
Nu vil jeg plante syrener, og undskyld mormor,
Jeg har tænkt mig at plukke dem,
Og tage dem med ind i min stue, sammen med duften af dig.
Et levende liv er ophørt.
Du var min blå anemone, i et hav af hvide,
nu vokser min ensomhed som en tidsel.
Din ubetingede kærlighed er puttet i glas med låg,
Som kan tages frem en grå overskyet regnvejrsdag.
Som nu.