Mørket faldt ned over os
langsomt
men tydeligt
du prøvede at løfte det væk
men det var for tungt
og jeg var ingen hjælp
så mørket slugte os
men du var højere
end jeg var
så, jeg så dig forsvinde
imens jeg dukkede mig
gemte mig væk
flygtede fra virkeligheden
fra os
fra følelserne
blot fordi
jeg ikke ville sluges
af mørket
og dets sylespidse tænder
frygten tog over
og jeg stak af
efterlod dig
mørket greb så hårdt fat
i dig
så ingen kunne række ud
efter dig
uden selv at blive revet med
mørket voksede
gik fra grå til kulsort
gik fra en mindre detalje
til at fylde hele billedet
og deri forsvandt du